Hr. Møllers sommerresidens
Proveniens er ikke noget, man kan købe sig til – den følger med, hvis man er heldig, og det er man i den grad på Bolbrovej. Her går historien helt tilbage til 1919, hvor Hr. Møller, direktør for klaverfabrikken Hornung & Møller får opført en eksklusiv sommerresidens til sig selv og sin familie. I dag står ejendommen med den femkantede karnap og det høje, røde tegltag som én af Rungsteds allermest stemningsfulde villaer, hvor balancen mellem fortid og nutid er ramt helt nøjagtigt. Placeringen på en bakketop 18 meter over havets overflade giver en magisk udsigt over området – og kig helt ned til vandet fra tagetagen – og rum, der ligger badet i lys. Køkkenet får dagens første solstråler, mens stuer, værelser, altan og have vender mod syd, hvor solen rammer ved middagstid og bliver hængende resten af dagen.
I 2024 gennemgik villaen en omfattende renovering, hvor stueetagen blev ført tilbage til sin oprindelige struktur med blandt andet spisekammer og glasdør mellem entré og stue. Af velbevarede detaljer kan nævnes de smukke træarbejder, loftsrosetter, høje paneler, hjørnepejs, søjler og dørgreb. De originale elementer går godt i spænd med køkkenet og badeværelserne, der er opdateret til moderne standard – men i et enkelt, elegant udtryk, der ikke overdøver historien. Kælderen har bryggers og egen indgang fra haven, ideelt til outdoortyper med gummistøvler og våde hundepoter. Dertil kommer carport til to biler samt et separat, charmerende udhus – det oprindelige værksted fra 1919 – som rummer et oplagt potentiale for gæstehus, teenageafdeling eller atelier.
Haven blev oprindeligt anlagt som et flygel (ja, virkelig!), og selvom den i løbet af de 107 år har haft sit eget liv, som alle haver har, er kompositionen intakt. Gamle træer, solrige terrasser og et lille legehus i samme arkitektoniske stil som villaen skaber en frodig, uforstyrret lomme. Beliggenheden på Bolbrovej betyder gåafstand til Rungsted Private Realskole, kort afstand til både skoler, gymnasium, sport og indkøb – og blot 1,5 km til Rungsted Havn. Børnefamilier får det let, her kan hverdagen glide, her er ingen mislyde. Sådan spiller klaveret.
DISKRET SAG - 2960 Rungsted Kyst
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Kevin Stuhr Ellegaard
- Strandvejen
- E: kevin@bjornbyskov.dk
- T: 61 60 36 68
-
Christian Byskov
- Partner, Ejendomsmægler, MDE
- E: christian@bjornbyskov.dk