Nyhed

Mogens kunne se det

Slotsalleen, det er en adresse med schwung i. Lige mellem Christiansholm Slot og Øresund var grundene engang enorme, men i 1960’erne valgte nogle af grundejerne at udstykke, og den ukurante grund 7A i midten af det hele dukkede op. Mange arkitekter havde nok været for konforme til at turde tegne noget her, men den visionære Mogens Lassen tog udfordringen op – og satte stregerne til et hus, man ikke ville kunne have fundet på i dag.

Villaen fra 1961 har netop undergået en omfattende renovering med respekt for det, der kendetegner perioden og Lassens værker; de karakteristiske skodder, de enkle glasdøre mellem stuerne, den åbne hjørnepejs. Planløsningen er ubesværet, som god funktionalisme er det, når den er bedst. Rum, der hænger sammen, lys, der får lov at arbejde, og kig, der trækker havet helt ind i hverdagen. Tre stuer ensuite og et køkken-alrum, der er stilsikkert udført i røget eg, natursten og hvidevarer fra øverste hylde. Fra spisepladsen glider man videre ud på terrassen, som følger solen hele dagen, eller ind i udestuen, hvor endnu en pejs hurtigt bliver samlingspunkt på forårs- og efterårsaftenerne. Forældreafdelingen er komplet med bad, garderobe og særskilt terrasse. Børneværelserne ligger tæt på, men langt nok væk til, at mor og far kan sove længe i weekenden. Og så er der underetagen, der opfører sig som en fuldgyldig boligetage med 2,4 meter til loftet, gennemført materialevalg, lysindfald og direkte adgang både inde- og udefra. Her er plads til vin, arbejde, gæster – eller bare til at brede sig.

Haven er så varieret, at man altid kan finde et sted i solen eller i skyggen. Og øverst ligger tagterrassen med en udsigt over Øresund, der ikke er til diskussion. Villaen er tilmed placeret lige dér, hvor Klampenborg giver bedst mening. Fra hoveddøren er der få minutter til Bellevue Strand, Bellevue Teatret, Dyrehaven og i den anden retning Skovshoved Havn med Halgodt, Il Gabbiano og Olivers Garage. Mogens Lassen troede på projektet for 65 år siden, og det er svært at være uenig med ham.

Vis kort

DISKRET SAG - 2930 Klampenborg

Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet.

Michael Bjørn & Christian Byskov

Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.

Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.

Vis kort

Kontakt os

Kontakt os

Bestil fremvisning

DISKRET SAG , 2930 Klampenborg - Billed
DISKRET SAG , 2930 Klampenborg - Billed
DISKRET SAG , 2930 Klampenborg - Billed
DISKRET SAG , 2930 Klampenborg - Billed
DISKRET SAG , 2930 Klampenborg - Billed
DISKRET SAG , 2930 Klampenborg - Billed
DISKRET SAG , 2930 Klampenborg - Billed
DISKRET SAG , 2930 Klampenborg - Billed
DISKRET SAG , 2930 Klampenborg - Billed
DISKRET SAG , 2930 Klampenborg - Billed
DISKRET SAG , 2930 Klampenborg - Billed
DISKRET SAG , 2930 Klampenborg - Billed
DISKRET SAG , 2930 Klampenborg - Billed
DISKRET SAG , 2930 Klampenborg - Billed
DISKRET SAG , 2930 Klampenborg - Billed
DISKRET SAG , 2930 Klampenborg - Billed
DISKRET SAG , 2930 Klampenborg - Plantegning