Før Strandvejen blev en adresse i liebhaversegmentet, var Rungsted et sted, folk ankom til med støv på skoene og salt i håret. For godt 120 år siden var der slet ikke nogen egentlig by – blot klynger af små fiskerhuse langs kysten og marker, der trak sig ind i landet, og Mikkelborg bestod kun af én enkelt gård og to huse, hvorfra der blev dyrket landbrug og ålefiskeri. Men lidt efter lidt fandt sommergæsterne hertil ad landevejen, og med Kystbanen blev der for alvor sat gang i væksten. Omkring den voksede en mere permanent bebyggelse frem, nu hvor man pludselig kunne pendle til Østerport og tilbage igen. I løbet af 1900-tallet slog en velstillet pendlerbefolkning sig ned langs Strandvejen og videre op ad Rungstedvej mod Hørsholm, og de første sommerresidenser opstod.

Rungsted Strandvej 312 er et barn af den tid. Bygget i 1917 og akkurat ligeså fortryllende som dengang med sit sorte bindingsværk, røde tegltag og uforlignelige udsigt til Øresund. I dag er omgivelserne blevet mere etablerede, mere velsituerede, men fornemmelsen af tilflugtssted og hvilepuls er intakt. Huset breder sig over 268 kvadratmeter, med masser af forskydninger, hyggelige kroge og rum, der ikke føles helt firkantede. Med vinduer mod alle verdenshjørner er lyset og solen en fast følgesvend året rundt, ikke mindst i husets hjerte: havestuen. Her er virkelig streg under sommerresidens, med høje paneler, udskårne vinduer og havet som en glitrende, blå stribe udenfor. Når efteråret kommer, bliver den store pejs samlingspunktet i huset, som et punktum efter en lang sommer i laveste gear.

Med over 1600 kvadratmeter grund taler man ikke om udearealerne som en have, men en regulær park. Anlagt med omtanke – og roser, rododendron og hortensiaer i lag. Toppet med en rund brostensterrasse, hvor man aldrig bliver træt af at sidde. Lige foran huset ligger en fredet park som en blid afgrænsning mellem have og vandkant. Velkommen til eventyret.