Top of the pops
På en rolig vej i Rungsteds gamle sommerhusområde, står et hus så ungt, at det knapt nok har nået skolealderen. De gyldne mursten og sprossede vinduer giver associationer til engelske cottagevillaer. Generøs loftshøjde, sildebensparket og eksklusive døre og karme binder de mange rum sammen. Køkkenet fra Handcrafted Interior er snedkerarbejde i topklasse – med en bordplade i dramatisk kvartsit, ekstra grøntsagsvask, armaturer i bruneret messing. Udvendigt får huset for alvor lov at folde sig ud. En stor, sammenhængende terrasse slynger sig rundt om boligen og skaber naturlige zoner i løbet af dagen. Franske altaner i smedejern giver et diskret nik til det klassiske, uden at det bliver staffage. Her er tænkt i bevægelse, lys og ophold – ikke bare i kvadratmeter. Teknisk er huset lige så skarpt, som det er æstetisk. Wiser Smart Home styrer funktionerne, jordvarmen holder forbruget nede, og der er naturligvis forberedt til både el-ladestander, automatisk port og robotplæneklipper. Nemmere bliver det ikke. Kildevej ligger lunt i svinget mellem hav og by. Langs stisystemet er der fem minutter til Øresund og den badebro, man har brugsret til. Rungsted Havn ligger tæt på med liv, både og lækre spisesteder, mens både skov, golf, Rungsted Private Realskole og hverdagens destinationer ligger inden for belejlig rækkevidde. Her er stille – men aldrig isoleret.
Kildevej 22, 2960 Rungsted Kyst
Kontakt os
-
Kevin Stuhr Ellegaard
- Ansvarlig Strandvejen
- E: kevin@bjornbyskov.dk
- T: 61 60 36 68
-
Christian Byskov
- Partner, Ejendomsmægler, MDE
- E: christian@bjornbyskov.dk
- T: 20 54 29 29