Et lille aristokratisk eventyr
Charlottenlund er fuld af prægtige bygninger, ingen tvivl om det, men enkelte skiller sig alligevel ud, og på Prinsesse Alexandrines Allé ligger en ejendom, de fleste i byen kender og holder af. Opført i 1905 til ære for den senere så populære dronning af Danmark og mor til kong Frederik den niende står den rank mellem de eftertragtede årstidsveje som et lille stykke aristokratisk eventyr, med mansardtag, våbenskjolde, indgraverede årstal og franske detaljer. Selv navnetrækket i kvarteret bærer spor af den royale fortælling.
På anden sal breder sig 143 raffinerede kvadratmeter, hvor lyset får lov at definere oplevelsen. Morgensolen rammer den forreste stue tidligst og bevæger sig gennem lejligheden frem mod de bagerste rum, mens den parisiske altan mod køkkenet har sol fra formiddag til omkring klokken otte om aftenen. Samtlige rum er karakteriseret af himmelhøje lofter, store sprossevinduer og sildebensparket, og i spisestuen er der lys fra tre verdenshjørner og udsigt over Charlottenlunds tage, grønne haver og himmel. Kigger man ordentligt efter, kan man se helt ind til Parken på Østerbro. Længere er byen heller ikke væk.
Få minutter fra hoveddøren ligger Jægersborg Allé med fiskehandler, slagter og smørrebrød, mens Bernstorffsparken og Charlottenlund Slot inviterer til gåture året rundt. Badeturene klares i Charlottenlund Søbad, kaffen på Café Jorden Rundt, og Dyrehaven, galopbanen og det lokale kulturliv leverer underholdning til weekenderne. Og så er der 750 meter til S-toget – og dermed hurtig forbindelse til resten af kongeriget.
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Caroline Bodin Trærup
- Ejendomsmægler MDE, Strandvejen
- E: caroline@bjornbyskov.dk
- T: 31 50 23 12