Hygge med stort P
Som i helt privat. Kun duften af grillet kudu, bevares eller Årstidernes grøntkasse udsat for egen krydderurtehave, og måske et røgsignal fra snobrødene på børnenes bålplads, afslører mulig tilstedeværelse af homo sapiens på et af strandvejskortets sjældne, usynlige skønhedspletter.
Man kunne også kalde det hygge med stort H. Som i en østrigsk jagthytte eller et schweizisk chalet. Eller hygge i højformat. Her er egetræsloft til kip, snedkerkøkken på Michelinstjerne-niveau med udsigt til sommelierens paradis. Og alt hvad et hyggehjerte ellers begærer af æstetisk luksus og teknologiske bekvemmeligheder, der tilgodeser en storfamilies behov. For både generationsoptimeret privatliv og gæstebud fra nær og fjern.
Inde som ude er der spots til alle lejligheder; de tankefulde, de festlige, de planlagte og de spontane. Skyggefulde hjørner til introverte læseheste og soloplyste terrasser til de solbadeglade. Både sommer- og vinterbadere kan hoppe i havet for enden af vejen fra brolaugets private badebro. Misundelse er som bekendt ikke så kønt. Men hvad du ikke ser, har du ikke ondt af.Og svaret på, hvordan der hygges med stort P på matriklen, bliver på matriklen!
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.