I Danmark deler vi kysten. Ingen har privat adgang til havet, ligegyldigt hvor mange hegn og skilte, de sætter op. Men enkelte adresser kommer så tæt på vandkanten, at det føles som om, man er helt alene i verden. På Hornbæks bedst gemte kystvej ligger et af byens ældste og mest historiske fiskerhuse, hvor havet starter små 30 meter fra terrassen, og dagen begynder og slutter med bølgernes og sandets rytmiske kys.
Det lyserøde hus er opført i 1928, dengang Hornbæk stadig var mere fiskerleje end badeby, og de 182 kvadratmeter fremstår nænsomt bevaret med de kvaliteter, man ikke kan købe sig til i dag: brede plankegulve, panelerede vægge og en pejs, der bliver naturligt samlingspunkt i stuen. Opholdsrummene er store, åbne og med direkte forbindelse til udestuen og terrassen mod havet. Her er horisont i alle retninger, altid i bevægelse, aldrig den samme. Her er plads til store armbevægelser både opad og udad, det er en sjældenhed for et knapt 100 år gammelt fiskerhus, og placeringen i første række giver et lys og atmosfære, der ville være en kunstmaler værdig. Ikke så sært, at byen har historie som kunstnerkoloni. Plads er der også nok af. To store soveværelser på førstesalen, yderligere to på andensalen, og et selvstændigt anneks med køkken og bad, så kan hele stamtræet kigge forbi, hvis de har lyst. Haven er holdt naturlig med fyrretræer, rosenbuske og rododendron, der passer til husets alder.
Hornbæk begyndte som et beskedent fiskerleje og blev i løbet af det forrige århundrede en af landets mest eftertragtede feriebyer. Men Hornbæk er også en by med liv i gaden og havnen udenfor sommermånederne – og på de små stier hersker stadig den ro, der gjorde området særligt i første omgang. Det er derfor, adresser som denne stort set aldrig skifter hænder.