I 1909 blev den første farvefilm vist i en biograf i den sydengelske badeby Brighton. Samme år tegnede en arkitekt en ganske markant villa i Gentofte, der stadig står som et lille mesterværk i gadebilledet. Palævinduerne, de kunstfærdige stuklofter og den svungne trappe er ikke lagt på som pynt – de er selve fortællingen. Renoveringen har holdt en respektfuld distance, der er kun ændret det, der var påkrævende, så det originale står tydeligt frem.

Stuerne ligger forbundet i et roligt flow, hvor morgensolen glider ind i spisestuen og videre ind i opholdsstuen, hvor den bliver til om aftenen. Herfra er der kig til haven, hvor gamle japanske træer står som venlige veteraner, og hvor man kan følge børnene lege, uden at nogen kigger ind udefra. Køkken og bad er holdt i en enkel, tidløs stil, der ikke forsøger at konkurrere med husets alder eller arkitektoniske særkende. Og så er der, hvisker vi, kælderen. For kalder man den det, bliver den fornærmet. Den er alt for gennemarbejdet, alt for lys, alt for lækker til den betegnelse. Den fungerer som ekstra etage, aktivitetsrum, arbejdszone – og er et solidt bevis på, at ikke alt under gulvhøjde føles underjordisk.

Kvarteret er præcis så trygt og levende, som man håber på i Gentofte: med karakterfulde villaer, legekammerater på vejen og naboer, der hilser – og bliver boende. Man kan gå til Gentoftegades lækre butikker, caféer, restauranter og biograf, og Bernstorffsvej Station er lige rundt om hjørnet. Postnummeret hedder 2820, men vil man til Hellerup eller Charlottenlund, er der ikke mere end et par omdrejninger i pedalerne. Med el- eller rugbrødsmotor.