Højt til himlen i Vejby
Mellem Rågeleje og Tisvilde folder Vejbys bakkede landskab sig ud, og 31 meter over havets overflade ligger denne sortmalede sommerhusdrøm – højt nok oppe til, at lyset får en særlig klarhed, og horisonten åbner sig. Mod rådyr, rovfugle, harer, egern og naturligvis solen, der vandrer fra det ene terrassehjørne til det andet i løbet af dagen. Stemningen understøttes af en grund, der er fuldstændig afskærmet mod vejen af træer.
Selve huset er fra 1971, men er renoveret i 2023 og balancerer nu elegant mellem det originale og det opdaterede. Nye gulve, køkken og bad står i fin kontrast til det gyldne fyrretræ. Planløsningen spiller: værelsesfløj i den ene ende, opholdsrum i den anden og et ekstra værelse placeret diskret bag stuen – ideelt som separat forældre- eller arbejdszone. Gæster kan indkvarteres i annekset, hvor de får deres eget lille åndehul, endda med privat terrasse. Det er dog udsigten til søen og Tisvilde Hegn, der er omdrejningspunktet. Det er den, man uvilkårligt vender sig mod – både på stille morgener, når lyset filtreres gennem trækronerne, og i de sene aftentimer, hvor skoven står som en rolig, mørk silhuet bag ruderne.
Et stilfærdigt og stemningsfuldt sommerhus med en sjældent god placering – afsondret og med et udsyn i særklasse, men stadig kun en kort gåtur fra stranden.
Sænkekærsvej 3, 3210 Vejby
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Victoria Sophie Lundsten Wilkinson
- Ansvarlig sommerhuse
- E: victoria@bjornbyskov.dk
- T: 20 71 33 31
-
Michael Bjørn
- Partner, Ejendomsmægler, MDE
- E: michael@bjornbyskov.dk
- T: 40 19 00 91