Mellem himmel og skov
Alle årstider har deres egen stemme her. Lyset, udsigten og stilheden skifter – men følelsen består. Det er et sted, man ikke bare bor. Det er et sted, man bliver. Her, knapt 40 meter over havets overflade, i øjenhøjde med trætoppene, sænker roen sig. Tilbagetrukket, afklaret og med blikket rettet mod det frie. Det var udsigten herfra, fra den bagerste del af grunden, der for ni år siden blev begyndelsen på en forelskelse. Ejendommen er opført i 2017. Et funkishus skabt specifikt til den kuperede grund – fordi et standardhus ikke kunne rumme hverken udsigten, lyset eller landskabet. De gråmelerede mursten spejler naturens nuancer og binder huset nænsomt sammen med omgivelserne. Her har næsten hvert rum sin egen udgang til terrasse og natur. Haven er anlagt som et landskab i sig selv – opbygget i niveauer og indrammet af smukke kampestensbede, der giver både tyngde og ro. Japansk inspirerede bede med vandsten, rhododendron og hortensia skaber et levende udtryk, der ændrer sig med årstiderne. Store vinduespartier trækker dagslyset dybt ind i huset året rundt, og stuen er elegant adskilt fra køkken-alrummet af en biopejs, der skaber varme og sammenhæng uden at bryde flowet. Fra stuen er der direkte udgang til den store terrasse på 1.sal. Trappen mellem etagerne bades i lys fra et flere meter højt vinduesparti, som er særligt smukt, når cornellen udenfor blomstrer. Stueplan giver oplagte muligheder for teenageafdeling, gæster eller hjemmearbejde. Fra soveværelset er der udgang til en helt privat terrasse, delvist overdækket og med udebruser. Mellem Nærum og Søllerød åbner landskabet sig i bløde bakker, snoede stier og klassiske villaer og landsteder. Til den ene side ligger Søllerød med gadekær, kro, slot, kirke, sø og skov – stille, dannet og tidløs. Til den anden side ligger Nærum med caféer, bageri, mikrobryggeri, indkøb, træningscenter og Nærumbanen. Her bor man midt i naturen – uden at give afkald på hverdagen.
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Caroline Bodin Trærup
- Ejendomsmægler MDE, Strandvejen
- E: caroline@bjornbyskov.dk
- T: 31 50 23 12
-
Christian Byskov
- Partner, Ejendomsmægler, MDE
- E: christian@bjornbyskov.dk
- T: 20 54 29 29