Det sidste hus for enden af vejen. Ingen biler, bare lyden af vind i trækroner, skræppende fasaner og måske et egern, der hopper fra gren til gren, eller et rådyr, der spiser æbleknopper. Lige her, to matrikler fra bygrænsen til Tisvilde, ligger en sommerbolig, hvor livet folder sig ud i lag – som ringe i vandet, der begynder i køkkenet og breder sig ud mod terrasserne, mod haven og mod havet.

Huset er fra 1968, men nænsomt ombygget i 1999, og i dag står det med 105 solrige kvadratmeter og en planløsning, der emmer af overskud og omtanke. Her er niveauforskelle, hyggekroge og god mulighed for at trække sig, både som barn og voksen. I køkkenet samles man omkring maden, ilden og hinanden, mens ungerne leger i stuen en halv etage nede eller løber rundt i haven. Herude gror æbler, blommer, kvæder, kirsebær og vindruer side om side, og i drivhuset står rabarberne klar til sommerens desserter. Den overdækkede træterrasse giver skygge på varme dage og læ på regnfulde, og på fliseterrassen kan man spise al fresco. Her er vinplanter, der slynger sig rundt om vinduerne og en mellemgang, hvor man i al stilfærdighed kan nappe en klase druer, mens man venter på tur til badet.

Foruden de mange kvadratmeter er der anneks til gæster, skur til grej, og plads til både bybil og strandcruiser i indkørslen. Alt sammen placeret midt i et af de mest eftertragtede hjørner af Nordkysten. For selvom adressen hedder Vejby, er Tisvilde lige om hjørnet. Herfra er der kun få minutter til morgenbrød og markeder, til pizzaer bagt med kærlighed og fisk så frisk, at den stadig glinser. Gallerier, små specialbutikker og kreative ildsjæle holder byen levende og legende – og det er svært ikke at lade sig rive med.