Hverdagslykke på højdedraget
Man bemærker det nok ikke med det samme, men under Mosehøjkvarteret har en gletsjer engang trukket sit spor gennem landskabet. Da isen smeltede, efterlod den bløde højdedrag – og på ét af dem ligger Valdemar Jensens Vej. Og på den stille villavej med de formklippede hække, fredede træer og grønne horisonter, finder man Gentoftes højeste punkt. Bygningen her er nyere, men grunden er udstykket fra en gammel sommerresidens fra den tid, hvor Charlottenlund var et rekreativt område for adelen. Og den særlige stemning hænger ved.
Selve huset er en solid sag fra 80’erne, tegnet af en svensk arkitekt med sans for rummelighed og praktik. Her er hverken karnapper eller svungne gesimser, men derimod 122 kvadratmeter fordelt på to plan med de helt rigtige prioriteringer. Køkken-alrum i forbindelse med stue og med direkte adgang til den sydvendte have og terrasse – perfekt til lange sommerdage med døren på klem. En overetage med tre værelser, som snildt kan rumme både forældre, børn, venner, hjemmekontor eller det hele på én gang, og et ældre, men charmerende og funktionelt badeværelse.
Her er man omgivet af alt det, der gør Charlottenlund til en af de mest attraktive byer i landet. Lige op ad Ellemosen og Ordrupdal Rideskole, med gangstier til de to nærmeste skoler og få cykelminutter fra Ordrupgaard, Bernstorff Slotshave og Dyrehaven. Samtidig stopper S-toget under to kilometer fra matriklen med hurtige forbindelser til Indre By.
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.