Mange børn og andre smølfefans er nok bekendt med Vildsmølf; smølfen, der blev tabt af storken på vej til landsbyen og voksede op i en egernfamilie. Men ikke ret mange kender Gentoftesmølfen, der blev træt af at bo i en udkantspaddehat og stak af for at nyde en mere behagelig tilværelse.
 
Valget faldt på en elegant murermestervilla, hvor den flyttede ind under det klassiske mansardtag og tog alle etagemeter i den øverste lejlighed i sin besiddelse, lige inden sommerferien. Der var heldigvis meget at gøre godt med, alt var i fineste stand og materialer, og der var absolut ingen grund til at røre en finger.
 
I modsætning til andre smølfer, er Gentoftesmølfen nemlig mere arbejdssky. Det var derfor af største vigtighed, at matriklen ikke krævede, at hænderne skulle op af lommerne for ofte. Ufravigelige smølfekrav var også, at boligen skulle have egen herskabelig indgang og privathave med vestvendt solterrasse. Basta.
 
Kælderen skulle være fin og tør, og der skulle være plads til at legekammerater uforstyrret kunne lege gemmeleg, klatre i træer og spille bold i haven. Og når man både er magelig anlagt og også lidt kræsen, skulle det nye hjem være tæt på alt, der gør det nemt, både at holde af hverdagen og holde fest. Og gode skoler, selvfølgelig, hvis storken skulle komme forbi en dag. Derfor faldt valget på murermestervillalejligheden i Gentoftes Smølfehul, hvor himlen er ægte blå.