Psst.. 306 etagemeter finder du ikke alle steder!
Grønt er godt for mere end øjnene. Her i huset kommer den ad libitum i alle nuancer. Året rundt. Foråret starter i orangeriet inden kalenderbladet viser marts, sommeren går kun nødigt på hæld, og efteråret luner længe efter træernes flammer slukker. Et langkig gennem den ugenerte, stedsegrønne have, gør noget for sjælefreden. Året rundt. Ligesom terrasserne, der strækker sig langt og griber hver eneste solbeskinnede time, kalenderen tilbyder. Med plads til både masser af gæster og stille enetimer, hvor tanker kan fordufte i træernes, svimlende, himmelvendte kroner.
Den kridhvide patriciervilla tårner sig op midt i det grønne som en tidløs vogter over kvarterets historie, ét af de ældste huse i området, der har set generationer komme og gå. En bolig med sjæl fra den bedre borgerskabstid, der nu er tilpasset den moderne storfamilies liv. Hver eneste af de 306 etagemeter fortæller sin egen historie: fra den elegante og luksuriøse underetage på 91m², pt indrettet som forældreafdeling med direkte udsigt og udgang til haven, til de lyse rum på stueetagen og første sal, der breder sig over 179 m², og videre op til den intime og charmerende anden sal på 40 m². Alle kvadratmeter lever og ånder, og bliver brugt hver dag, som et levende, pulserende hjem – en ramme om familielivet, der indbyder til at udfolde sig frit.
Huset er løbende renoveret i ærbødig respekt for fortidens arkitektoniske dyder og kvaliteter, som fx de originale stuklofter og torskelyset i spisestuen. Det klassiske tegltag er af nyere dato, og blinker i solen, der frejdigt bemægtiger sig alle husets rum og leger med lyset gennem mahognivinduerne. Massive og så nye, at olien knap nok er tør. Der kan der danses på sildebensparkettet til den lyse morgenstund, og flettes fingre helt uforstyrret med en gennemført planindretning, der tager hensyn til forskellige generationers behov. Og skal der mere grønt til end til husbehov på paletten - og et stykke med blåt – ligger både Sundet og Dyrehaven næsten for fødderne af den kuperede grund.
Hvidørevej 51, 2930 Klampenborg
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Rasmus Vorre
- Ejendomsmægler, MDE - områdechef Gentofte
- E: rasmus@bjornbyskov.dk
- T: 20 35 05 20
-
Christian Byskov
- Partner, Ejendomsmægler, MDE
- E: christian@bjornbyskov.dk
- T: 20 54 29 29