Karen Blixen havde muligvis en svaghed for naboen på Piet Heins Vej. I hvert fald gav hun i 1952 tilladelse til, at der måtte opføres en tilbygning, i form af et udhus, på matriklen, der stødte op til hendes grund. Måske hun bare ville sikre at standarden i det idylliske område levede op til den på Rungstedlund. At Gartneren havde adgang til de fornødne redskaber, så haven passede ind i den omgivende park med de berømte 18 huller.
 
I midten af 1930’erne gik drømmen om en golfbane i skønne omgivelser i opfyldelse for den lille kreds golfspillere, der stiftede Rungsted Golfklub, og anlagde golfbanen efter tegninger af den engelske arkitekt C.A. MacKenzie. Og grunden midt i idyllen lever stadig op til den pagt, baronessen indgik med naturen; et habitat med et rigt dyreliv, grøn udsigt, så langt øjet rækker og et blåt kig til sundet. Det har egernet, der bor i det majestætiske grantræ og prepper forråd fra valnøddetræet også luret.
 
Matriklens tobenede beboere kan glæde sig over, at også inde døre er livet til den gode side med plads til mangfoldighed og et evt. generationsadskilt privatliv, hvor man kan leve under samme tag, uden nødvendigvis at dele bad og spisetider. Når solen går ned bag det 18. hul og himlen står i flammer over alt det grønne, kan man passende sidde og glæde sig over at bo i Blixens det nittende. Og at det er frivilligt at spille golf.