I den tidligere embedsbolig vis a vis Bernstorffsparken, er det Dronning Louises løvskovspark, der er vægkalenderen. Måske kongerigets smukkeste, hvor årstidernes dramatiske skiften kan følges på tætteste hold. Når efterårets sidste flammende blad har sluppet sin gren er der langkig gennem skoven af nøgne vintertræer, der står som vorherres skulpturer og venter på at blive klædt på i lysegrønne forårsfarver. Klatretræet ved Dronning Louises Thehus er et højdepunkt for kvarterets børn hele året, og når sensommeren kommer, med æbler, pærer og blommer, blinker forældrene til hinanden og lader ungerne fylde mund og lommer - og blive i troen på, de er på rov. Men sandheden er, at i dronningens skov må alle høste paradisets frugter, uden at frygte herren i himlens hammer eller royal harme.
 
Fra matriklen med det gamle hvidmalede murstenshus med røde tegl – lagt på Gentofte manér – kan man se solen stå op bag parken og sprede sit magiske lys i træerne. Og embedsboligens gamle have matcher så fint den store genbos, med sine stauder, højbede og bærbuske, og lægger op til udendørsliv året rundt. Her er drivhus, bålplads, udekøkken med Clematis Montana, pizzaovn, og tre solterrasser i stueplan, der vokser sammen med køkken-alrummet, så ude og inde er lige fedt, selv når dagene er korte.
 
Fra soveværelset på førstesalen er der udgang til en stor terrasse, som skabt til dagens første stund med en kaffekop i hånden og naturens ro i sjælen. At gå på de samme trappetrin og fyrretræsgulve som de kongelige opvartere gjorde for mere end 100 år og en sommer siden, afføder naturlig ærbødighed for stolte håndværkstraditioner fra en svunden storhedstid. Og dog lever storheden endnu. Året rundt. Intet favntag er større end naturens, og i dag kan juleanden steges i terrassens pizzaovn, det kunne den trods alt ikke da kongen var sommerferieknægt på slottet overfor.