’Jeg er sgu min egen’. Lige som den enerådige kat på vejen, er rækkehuset for enden af den lukkede, stille villavej, helt sin egen. En opvakt killing blandt de større naboer. Og nok mere billedet på en halv dobbeltvilla end det, der forbindes med et rækkehus.
 
Murermesterejendommen er opført som et 2-familieshus, opdelt lodret, så hver kan passe sit, ad egen trappe, og bag egen dør. Og køkkendør, hvor morgensolen banker på og lokker kaffekoppen ud i egen have. Dér hvor paradisæblerne gror og dannebrog vajer på en flagdag. 
 
Paradiset her, har trods mange år på bagen, stadig fordums skønhed i behold; sildebensparket, klinker på badeværelse med opvarmet gulv, massiv fyrtræstrappe, og flisegulv i kælderen. Førstesalen har fyrtræsplanker og udsigt til Messiaskirken og de andres fine villahaver. Og til stien med trappen ned til Maglemosevej. Og det er ikke usædvanligt at se spidsen af halen på den sorte kat forsvinde på det sidste trin. Katten er dog naboens, selvom den påstår, den er helt sin egen.