Her er der ingen grund til at spørge hinanden ’Hvad skal vi lege’ som ikoniske Ingrid og Lillebror gjorde, dengang der kun var flow-tv på én kanal, og ugens højdepunkt i børnehøjde var Kikkassen lørdag aften.
 
I dag skal man nok være bedsteforælder for at kunne huske sangen, hvor der skal tages stilling til om ’der skal leges købmandsforretning, skjul eller rundbold’. Spørgsmålet er dog også ganske irrelevant her på matriklen, med så mange hemmelige gemmesteder at selv den forkætrede skærm, der giver mange forældre sort samvittighed kan blive væk, uden der egentlig er nogle der opdager det.  
 
Her er det mest børnene der løber tør for energi, når dagen går på hæld. For her er tale om et veritabelt ’legehus’ for både store og små. Fire etager, hvor hulebygger-arkitekten kan få timer til at gå, læse- og hyggehjørner til de mere tænksomme, værksteder til de kreative, og terrasser på begge sider, så alle kan dele sol og vind lige efter smag og behag. Leverum i forlængelse af stue og køkken-alrum, så man stadig føler sig som en del af fællesskabet, uanset om man er ude eller inde. Terrasserne er skabt til at bruges året rundt, på alle ugens dage; af danselystne gæster, grillentusiaster eller naboens unger, der vil have en skumfidus med på bålfadet.
 
Også haven lægger op til leg uden at skulle spørge nogle først, med både højbede og bærbuske til de grønne pilfingre og skyggefulde kroge til de mere stille som hellere begraver sig i en bog end i sandkassen. Der er naturligvis masser af kammerater, der byder op til leg i sådan et nabolag, samt skønne naboer der bliver hilst på over hækken.