Stille, stille står solen op over lindetræerne og spejler sig i morgenkaffen på terrassen. Blommerne har rødmet længe, og jordbærrene er for længst forsvundet ned i maverne på vejens unger.  En gang var der en der hed Buster, i hvert fald på film, der klatrede i æbletræerne, og herfra verden gik.
 
Verden er naturligvis ikke gået i stå i nabolaget, hvor generationer af glade børn har trådt deres barnesko.  Eller fået en sok i søen. Men smørhullet mellem Dyrehaven og Lyngby Sø er stadig et mindeværdigt sted at vokse op og folde familielivet ud.  Også i virkeligheden. I patriciervilla på hjørnegrunden sker det dog ikke for åbent lærred eller med risiko for at træde nogle over tæerne.  Her er luft til både naboer og himmel, terrasserne gør sig til i både øst og vest, og også indenfor er lyset en flittig gæst gennem de store Bøjsø vinduer og terrassedøre.
 
Det var smeden, som byggede villaen dengang hestekræfterne havde fire ben, der skulle have sko på. Og også i dag er ejendommen et bevis på, at smeden var en flittig mand, der satte pris på arkitektonisk storhed. Det skal man selvfølgelig have respekt for, så derfor er både havestue, terrasser og den gennemgående renovering sket i pagt med smedens æstetiske sans. Han havde dog nok gjort store øjne, den gamle smed, af ren og skær imponeret overraskelse over forvandlingen, der mere fremhæver end ophæver villaens klassiske, herskabelige dyder. Uden at gå på kompromis med en storfamilies komfort og behov, som fx køkken-alrum, vandbåren gulvvarme og lækre materialer som de koblede 3-lagsvinduer i sibirsk lærketræ, terrasser i IPE-træ og chaussesten. Badeværelse med Woodform elementer, indbyggede snedkermøbler også videre. Det og så meget andet havde man hverken i smedens tid, eller i Busters verden for den sags skyld. Så hurra for verden af i dag.