Det var Ferdinand Meldahl – den magtfulde arkitekt, etatsråd med mere - der fik til opgave at lave en plan for bebyggelse på Gammelholm, som flåden efterhånden flyttede ud i 1700- og 1800tallet Meldahl var kosmopolit og ønskede at skabe et København, der skulle måle sig med Napoleon III's Paris. Og kunne man ikke helt spejle sig i sit franske forbillede, kunne man i det mindste skabe en stemning af arkitektonisk grandeur. ”For øjeblikket byens mest elegante og fashionable”, stod der i tidsskiftet Illustreret Tidende i 1876 om kvarteret. Der er naturligvis løbet meget vand gennem hovedstadens kanaler siden, men det maritime teaterkvarter er stadig et kosmopolitisk hjerte, der ikke er forbeholdt Tordenskjolds soldater. Her er ellers plads til den helt store flok under den højloftede stuk i lejligheden, renoveret efter Meldahlsk forbillede; med blandt andet hævede lofter, der åbenbarede de gamle, originale rosetter. Og vil man have pejsen tilbage, er der stadig hul igennem til skorstenen. Skønt lejligheden er opdateret til nutidigt cityliv, går man bogstaveligt talt rundt på hovedstadens historie på det nye sildebensparket. Datidens byggeri blev isoleret med sand og grus mellem etagerne, og under genskabelsen af undergulvet dukkede knoglestykker fra et dyr op. Måske fra Christian d. 10s hvide hest. Den hed i øvrigt Malgré Tout, fransk for ’på trods af alt”. Og heroppe er det nemt at få franske fornemmelser under sommerhimlen i danske hovedstad, hvor lyset er ’som en ung blond pige’, der titter ind gennem de mange vinduer. Uden stadens lyde følger trop. Dem må man ned på gaden for at høre. Men der er på trods af alt jo også meget at komme efter.