Bernstorffsparken er hundens bedste ven og en gave til det frihedselskende menneske. Lykken må være at bo téte a téte til Hundeskoven, stikke snuden i mulden, hilse på vennerne og løbe efter en pind uden bånd, der binder. Hunde har næppe fornemmelse for det royale (måske, lige en gravhund), men vi andre oprejste kan på et mere menneskeligt plan nyde Slotsparken og naturen, der har rødder i det franske.   Slottet blev bygget i årene 1759-1765 til udenrigsminister J.H.E. Bernstorff af den franskfødte arkitekt Nicolas-Henri Jardin, og senere købt af Christian 8., der brugte det som sommerresidens. Også Københavns bedre borgerskab havde øje for den unikke nordsjællandske natur, tæt på byen, og byggede sommerpalæer, som senere blev til helårspalæer. Og villalejligheder for de heldige, der hælder til det frankofile.   Det franske islæt fornægter sig ikke den dag i dag. Allé-matriklen lige over for slottet, kunne med sit originale Mansardtag lige så godt ligge i Paris, over for Versaillesparken, Solkongens residens. Og når talen nu falder på solen, er det værd at nævne, at den også er hersker her. På den sydvestvendte altan med udsigt til Bernstorffsparkens trætoppe, Dyrehaven og Ermelunden. De morgenduelige kan se den stå op på himlen over Jægersborg allé fra villaens anden altan. Eller bare nyde dagens første solstråler tegne mønstre på sildebensparketgulvet mens det knitrer i den gamle, svenske kakkelovn.   Her er himmelhøjt til loftet, som det hører sig og bør, i en majestætisk ejendom med andre originale detaljer som fx stuk og fyldningsdøre, der er som taget fra en herskabelige pariserejendom. Et ubekræftet rygte vil da også, at villaen har tilhørt Bernstorff Slot. Hunden er nok ligeglad. Hvis den altså findes. For naturligvis er det ikke nødvendigt at holde hund her. Man kan jo altid lade som om …