Åh, disse minder …
Østerbro har altid været et midtpunkt for et aktivt handelsliv og er i dag også en mangfoldighed af kulinariske højdepunkter – og der hvor nye kaffetrends først viser sig. Det engang livlige arbejderkvarter i gaderne bag Østerbrogade, lever i dag et mere fredeligt liv. Lidt tilbagetrukket fra det mest hektiske, men stadig en del af hjertet i den populære bydel, man i 50’erne kaldte Bryggervangen. Bryggervangens Mejeri lå på Vennemindevej 53 dengang mælken til morgenkaffen stod foran døren ved siden af træskoene. I dag står der mest måltidskasser i træ, mælken kommer ofte fra havremarken, bryggerens grønne flasker er skiftet ud med orangevin. Og hestekræfterne kommer fra en ladestander på vejen. Der er også sket en del på anden sal, der blevet fuldkommen opdateret til de krav et nutidsmenneske stiller til en Østerbro-bolig. Og lidt til. Karbadeværelse i herskabelig størrelse – med badeværelsesmøbel i snedkereret egetræ - er stadig en sjældenhed, selv i 2023 i 2100 Ø. Det er naturligvis heller ikke alle lejligheder her, der kan prale af et snedkerkøkken i eg og ditto skabe, integreret LED, gulvvarme i både toilet og badeværelse, messingarmaturer og Quooker. Selvfølgelig. Det er ingen selvfølgelighed at have tre kælderrum, men også her adskiller lejligheden sig fra andre, der må tage til takke med standardløsningen.
Lysindfaldet i stuerne, kommer fra den samme sol som da mælkemanden var ung, men i dag har altanen udsigt til en nyrenoveret gård – og vinduerne er varme- og lydisolerede. Minderne fra dengang har vi jo lov at ha’, men Vennemindevej er dog skønnere i dag …
Vennemindevej 53, 2. tv., 2100 København Ø
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Maria Wilson
- Ejendomsmægler, MDE områdechef Frederiksberg & Vesterbro
- E: maria@bjornbyskov.dk
- T: 28 43 47 32