Nyistandsat murermestervilla med 244 etagemeter og en perfekt beliggenhed i Gentofte
Det eneste, familierne i boligprogrammerne vil have, er en murermestervilla – og det forstår man godt, for ingen anden hustype formår på samme måde gennem solidt håndværk, rig kulturarv og en ofte eftertragtet placering, at forene kvalitet og karakter. Og villaen på Gisselfeld Alle er et fabelagtigt eksempel på Bedre Byggeskik-bevægelsens stræben efter at skabe boliger, der ikke kun skulle være praktiske, men også smukke og tilpassede det danske landskab. Indvendigt er det som om selve solen har valgt at flytte ind. Store palævinduer i alle rum sikrer et vældigt lysindfald, selv på de mange gråvejrsdage, vi ved, der er i dette land – derudover kan man suge lys til sig i køkken-alrummets fantastiske sydvendte karnap. Èn ting, man i hvert fald ikke behøver bruge vinteren på, er istandsættelse, for hverken vægge eller træværk har så meget som en ridse, og lækre bekvemmeligheder som vinkøleskab, håndklædetørrere og kalkfjerningsanlæg giver hotelfølelse i hverdagen.
Villaen står med andre ord som en åben invitation til, at en ny families liv kan udfolde sig. Har man brug for mere plads end de 244 etagemeter, er der både en uudnyttet andensal samt mulighed for udvidelse på den knapt 900 kvadratmeter store grund. En udbygning bør dog ske med største respekt for den omhyggeligt velplejede have, der byder på både hasselnøddetræ med egernfamilie, et væld af buske og stauder og en nyanlagt terrasse med indbygget lys og strømstik til dem, der gerne vil arbejde i solskin.
Centralt betyder i midten, men her kunne det også betyde i smørhullet. Som en juvel i et elegant smykke ligger villaen perfekt indrammet af naturens pragt og byens goder. Skal der tørre tal på, så ligger Gentofte Tennisklub, Kildeskovshallen med fitnesscenter, svømmehal og alt fra basket- til karatehold, og Gentoftegades caféer, specialbutikker og kulturtilbud under én kilometer væk, mens fristeder som Hellerup Strand, Charlottenlund Fort og Bernstorffs Slotshave kan nås på under tre kilometer. Den afstand kræver knapt nok et tryk på pedalerne.
Gisselfeld Alle 5, 2820 Gentofte
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Maria Wilson
- Ejendomsmægler, MDE områdechef Frederiksberg & Vesterbro
- E: maria@bjornbyskov.dk
- T: 28 43 47 32
-
Michael Bjørn
- Partner, Ejendomsmægler, MDE
- E: michael@bjornbyskov.dk
- T: 40 19 00 91