Den er stille og gør ikke meget væsen af sine dyder. Men Silkeborggade er nok den prægtigste af kvarterets jyder, der som Østens Silkevej løber gennem bydelen og binder verdenshjørnerne sammen på Østerbro.  Lyden af tunge, taktfaste træsko på trappetrinene før fanden får sko på, og grove næver med værktøjskasser, i det der engang var en rendyrket arbejdergade, er i dag skiftet ud med lette badetøfler på vej til en morgendukkert i Nordhavnsbadet. Og det eneste åg, der skal bæres bære, er håndklædet over skulderen. Bevares, man kan da også få lange arme af at slæbe fristelser hjem fra kvarterets mange specialbutikker i designermuleposer. For Østerbrogade og alle dens sidespor er stadig et livligt og mangfoldigt handelskvarter, forbundet af Silkeborggade. Men nu med cafétorve, loppemarkeder, metrolinjer og grønne cykelstier, der forbinder city med det blå.  

Hvis der engang har boet en flittig tømrer, en murer eller en hvilken som helst dygtig håndværker i øverst i nummer 36, ville lejligheden i dag høste anerkendelse og guldmedaljer for både de mange håndværksmæssige kvaliteter og den listige, nye rumfordeling. Dagens byfolk vil have store badeværelser, vinduer der lukker lyset ind, og udsigt til grønne byrum. Det får de heroppe, hvor alt er shinning new og østerbrolækkert. Nyt er bogstaveligt talt overskriften på både vægge, gulve og stort set alt andet fra kælder til loft i både lejlighed og ejendommen, der ligger i en tilbagetrukket gård. Og med udsigt til at en ny renoveret, grøn baggård er på vej. Fra lejlighedens solrige altan er der udsigt til dejlige Silkeborggade året rundt. Andre har gjort arbejdet. Du kan bare flytte ind og tøffe ned ad Silkevejen for at bade.