PORTEN TIL FREDERIKSBERG
Palæejendommen Hassinghus markerer på fornemmeste vis grænsen mellem København og Frederiksberg, med Sankt Jørgens Sø som kvarterets fredelige hjerte. Og man skal ikke bo her længe for at blive dus med familien And(ersen) og ved en svanerede. Byens dunede beboere ved naturligvis ikke om de befinder sig i ’K’ eller ’C’ eller hvilken bager, krummerne på søbredden kommer fra – de er jo gode allesammen. Men de er ikke dummere end, at de godt kan regne ud, at denne oase midt i vores hovedstad, der får pulsen ned på de tobenede, så snart de går ned ad trappen fra Norsvej, er noget særligt.
Særligt er også Hassinghus, en klassisk palæejendom med en imødekommende arkitektur og klare frederiksbergske referencer til Paris. Huset blev opført i 1894 som Josephine Schneiders Børnehjem. Efter en brand i 1920 blev ejendommen genopført og Forlaget Hassing rykkede en med deres trykkeri til udgivelser af kulturhistoriske værker. Siden var det Dansk El-forbund, der kunne nyde godt af den gode udsigt og sublime beliggenhed, og i 2015 blev transformationen til eksklusive lejligheder på en af byens bedste adresser en realitet.
Lejligheden på Norsvej nummer 1 matcher denne fine beliggenhed til ug. Her er Frederiksberghøjt til loftet og store vinduespartier der giver lys og udsigt nok til at vække det gode humør, selv på en grå mandag. Altanen har plads til både grill og gæster og lokker med aftensol, så snart dagene bliver længere.
Det er porten til det gode liv, i den bedste del af byen.
Norsvej 1, 1. 2., 1916 Frederiksberg C
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Michael Bjørn
- Partner, Ejendomsmægler, MDE
- E: michael@bjornbyskov.dk
- T: 40 19 00 91