Solgt

Højborgen i bøgeskoven

I skovens dybe stille ro, fristes man til at nynne, når solen spejler sig i morgenkaffen på den hævede terrasse under de svimlende høje bøge.   
Men hvorfor afbryde stilhedens toner af vinden der vugger i magnoliaens skød? Eller forstyrre de fredede egetræer i bunden af eventyrhaven, der gennem mere end 100 år har begejstret generationer af små bare fødder og magiske lege i alle havens grønne kroge. Et blufærdigt paradis, hvor kun gæster af huset får lov at følge livets gang fra huset højt oppe på den lukkede vej, kendt som Doctor Street. Måske arkitekten har spist af kundskabens træ i tidernes morgen, i hvert fald strutter både hus & have af sundhed og daglig livsglæde for store og små. Det er naturligvis ikke til at komme uden om, at den bevaringsværdige grosserervilla zinkkuppel også er som skabt til livets mest højtidelige fester inde som ude - eller bare festglade gæster til en grillmiddag under markisen med krydderurter fra køkkengården.Der kan danses på tre solrige terrasser, og indenfor kan de særligt indviede inviteres ad trappen der løber fra den majestætiske hall op til 2.salen. Her kan de fra første parket se Tivolis festfyrværkeri folde sig ud på himlen over hovedstaden, når dansefødderne er blevet ømme efter timerne på de fine, originale plankegulve. Under de høje lofter i de lyse sale og rum med gennemgående lysindfald, bliver selv en mandag magisk året rundt. For hvem siger at hverdagen skal være grå? Det er trods alt dem, der er flest af. Villaens mange herskabelige detaljer er velbevarede og til evig glæde fra den tid, hvor man endnu ikke var dus med sin doktor. Men man behøver naturligvis ikke at have aflagt lægeløftet for at blive en del af fællesskabet og istemme Jahnsensvejs-sangen til den årlige vejfest. Her synger hver fugl med sit næb.

Vis kort

Jahnsensvej 16, 2820 Gentofte

Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet.

Michael Bjørn & Christian Byskov

Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.

Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.

Vis kort

Kontakt os

    Jahnsensvej 16, 2820 Gentofte - Billed
    Jahnsensvej 16, 2820 Gentofte - Billed
    Jahnsensvej 16, 2820 Gentofte - Billed
    Jahnsensvej 16, 2820 Gentofte - Billed
    Jahnsensvej 16, 2820 Gentofte - Billed
    Jahnsensvej 16, 2820 Gentofte - Billed
    Jahnsensvej 16, 2820 Gentofte - Billed
    Jahnsensvej 16, 2820 Gentofte - Billed
    Jahnsensvej 16, 2820 Gentofte - Billed
    Jahnsensvej 16, 2820 Gentofte - Billed
    Jahnsensvej 16, 2820 Gentofte - Billed
    Jahnsensvej 16, 2820 Gentofte - Billed
    Jahnsensvej 16, 2820 Gentofte - Billed
    Jahnsensvej 16, 2820 Gentofte - Plantegning
    Jahnsensvej 16, 2820 Gentofte - Plantegning