Lykken er neptunblå
Måske er det derfor, man ikke kan se den – eller måske er det fordi, den bor for enden af en hemmelig sti? Neptun er den blå planet, der ikke kan ses med det blotte øje. 165 år er den om at nå rundt om solen. Den sol der hver dag står op over Lykkebo, der heller ikke sådan er lige til at få øje på. En 40 meter lang sti leder til den norske Trønderhytte, hvor lykken bor og gror. Skjult bag høje nåletræer, buksbom, troldhassel og andet vintersmukt stedsegrønt, er det kun havens mange fugle, der kan pippe op om, hvad lykkelige mennesker bedriver tiden med her. Driver de den af i en dæksstol under æbletræet med et græsstrå i munden? Skærer de en buket af de mørkerøde, langstilkede roser som en kærlighedserklæring til en sommerdag. Måske de sidder foran vinterens sidste pejseknude og ser forårets første rododendron springe ud i sit farvestrålende flor.
Lykkebo har noget at have det i; hver en eneste solide træbjælkes plads er bogført i arkitekttegningen til fritidshuset med en bundlinje af styrke og energien hentet fra de norske skove. Med andre ord er der tale om solidt håndværk, der i sommer fik bjælkerne malet sorte og vinduerne hvide. Dermed fik Lykkebo sin Hornbæk-dåb udvendig og blev opgraderet indenfor med de komfortzoner, vi ellers nødigt forlader Københavnstrup for. Men i Lykkebo kan man både blæse og have speltmel i munden. Man kan finde fred i sjælen, finde fest i havnen, bohemer i byen og skaller på stranden. Og naturligvis bade i Kong Neptuns hav. Badebroen i Ellekildehage Badebrolaug hører til Planetkvarteret i Hornbæk og kommer i vandet når lærken fløjter foråret i gang. Så er lykken gjort for både vandbærer og stjerner.
Og hvordan var det nu med Neptun. Blev Saturns søn i første omgang kaldt en stjerne? Spørg bare himlen til råds fra hængekøjen i Lykkebos have. Eller spørg dit hjerte om lykken er neptunblå og kan mærkes, men ikke ses.
Neptunvej 11, 3100 Hornbæk
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Christian Byskov
- Partner, Ejendomsmægler, MDE
- E: christian@bjornbyskov.dk
- T: 20 54 29 29