Hvis det en morgenstund pusler i et fyrretræ, netop som solen har fået øjne, er det højst sandsynligt en lille troldeunge, der ikke kan sove længe. Om det er fordi, troldemor og troldefar har rødder langt oppe i Norges bjerge, at familien har valgt matriklen her, melder historien ikke noget om. Men mon ikke et veritabelt norsk bjælkehus, omgivet af skov og med græs på taget, spiller ind? Fritidshuset her har under alle omstændigheder en magisk beliggenhed i første parket til Tisvilde Hegn, der også lægger træer til Troldeskoven.  Der har boet mennesker i Tisvilde Hegn siden stenalderen. Men i 1500-tallet begravede kæmpestore vandrende sandklitter landsbyer og forvandlede egnen til en ørken. Lige indtil en hårdhudet tysker i 1724 ankom og begyndte at plante det, der blev til Tisvilde Hegn og skoven, hvor troldene flyttede ind. Men bare rolig! Trolde er absolut fredelige og ganske dovne. De holder mest af at gemme sig under skyggefulde træer og klø hinanden på ryggen med en fyrregren. Man skal nu også være meget heldig for at få øje på dem; de små fyre falder nemt i med de sortmalede træfacader og bryder sig ikke om at få havens sol i øjnene. Og husk at lukke døren til annekset, når det regner, så der ikke kommer spor efter små, våde troldefødder på gulvet. Trolde er også bedøvende ligeglade med hvide sprossede ruder, synlige loftsbjælker, rustikke bjælkevægge eller andre romantiske detaljer, der nok kan få de fleste mennesker til at sukke af fryd. Der er ikke forsket meget i troldes badevaner, men meget tyder på at menneskene kan bade uforstyrret på de to ny renoverede badværelser. Og hvem har hørt om trolde der går op i Ølands-marmor og armatur i bruneret messing? Næ, bjælkehuset her, som heldigvis er blevet overordnet og ganske grundigt renoveret af folk med forstand på den slags, er til mennesker, der helt bogstaveligt vil bo midt i magisk natur. Uden at sige farvel til jordnær luksus.