For haven er helt privat og folder sig kun ud for de indviede, der til gengæld kan mærke dens ubetingede kærlighed året rundt. Stedsegrøn om vinteren holder den tålmodigt på den gode stemning til de første rosenknopper brister og rododendroner springer ud i deres violette og rosa kjoler og byder forårets syrener op til dans. Det har kvarterets egern og dens yndige frøken for længst luret. Hvor skulle man ellers gøre af pelsen på den udkårne, til en anstændig frue og skabe det bedste hjem for sine små, hvis det ikke skulle være i denne haves ældste bøg.  Uh, hvis træer kunne synge, blev det nok en sang om kærlighed. De vilde markblomster kalder pyntesyge på solens varme og sender små signaler af sød nektar til bierne, så naturen kan gå sin gang, som den altid har gjort. Imens må vi mennesker leve med, ikke helt at forstå, hvor forunderligt det egentligt er. At den finger vi tror, vi har med i spillet, betyder så uendelig lidt. Jorden drejer, solen står op i øst, og skinner på dem der fortjener det mest.        
 
Huset, der hører til hjertet og haven, får masser af solskin gennem de store vinduespartier. For funkis er ikke for sjov. Et hus skal være et hjem, med æstetikken som funktionalismens bedste ven. Dybere er meningen med udekøkkenets italienske porfyrsten og skabe i bøjet i mahogni heller ikke. Og gudskelov for at der stadig findes huse, med store badekar og blyindfattede ruder, der slører forbruget når det moralsk bekostelige varme vand løber. Men så kan man jo lade bilen stå i garagen, det bedste af Frederiksberg kan alligevel nås til fods. Skønt kvadratmeterne er mange og veldisponerede, kræver moderne tiders familiekonstellationer, med mange mellemregninger, ofte lidt mere plads end dengang farfar var ung og kun mødte kærligheden en enkelt gang. 
 
Den gode nyhed, her på matriklen er, at der let kan bygges op og ud, og at det på ingen måde er en bekostelig affære at lade teenagerne flytte lovligt ind i kælderen. Under alle omstændigheder skal man nok både have lidt mønt og de kærlige hænder op ad lommen, for at huset igen bliver den bedste version af sig selv. Eller en snusfornuftig bankmand, der godt kan se fidusen i en klassisk funkisvilla i det grønne kvarter, omkring Femte Juni Plads. Kald det bare kærlighed. Her gror den ad libitum i haven.