’Og det er mig, der fløjter, hver dag på taget her, så vores tog kan køre, med mig som passager. Det er bestemt på vejen her, det allerbedste sker’.   Aldrende barnlige sjæle eller nørdede julekalenderfans, husker selvfølgelig Magnus Tagmus og hans Decembervej, hittet der stadig sidder i hovedet på dem fra de glade tresser.  Og de lidt yngre erindre måske musedukken dukke op igen på farvetv-skærmen i 79 . Nu skriver vi snart både december og 2022 ud af historien, men havde Magnus pilet rundt mellem tagene i dagens København, havde han helt sikkert fløjtet anerkendende over, hvad nutidens arkitekter har tryllet deroppe siden sidste togtur.      Trommesalen 3, der har stået her siden slutningen af 1800-tallet, og i årtier har huset erhverv, er i dag attraktive lejligheder målrettet kræsen københavnersnuder.  Fra ejendommens taghave øverst oppe kan de stikke næsen i sky i øjenhøjde med byens tårne og indsnuse stemningen, når Tivolis fyrværekri oplyser himlen og nattens stjerner blinker til hinanden. Eller invitere gæster til middag med tagudsigt og krydderurter af egen avl fra højbedet, og undeholde dem med svimlende detaljer om herlighedernes herkomst.  Mange vil nok lade sig spise af med en ostehap og bare nyde udsigten, men nok ikke Magnus Tagmus, der gerne spidser ører, når talen falder på de fremragende arkiteknoniske tiltag, der ligger til grund for arbejdet med ejendommen.  Trommesalen er omgivet af et virvar af forskellige arkitektoniske udtryk, lige fra historicistiske ejendomme fra århundredeskiftet, funktionalistiske kontorbyggeri fra 1960erne og til det ikoniske kobberhus ved Vesterport. Og et væsentlige udgangspunkt for de arkitektoniske arbejde med bl.a. ejendommens facade og tilbygning har været at skabe god dialog mellem sin egen og nærområdets historie. Som fx det gamle saddeltags transformation til masardag, etablering af uvendig (muse)trappe og fransk elevator, der er en æstisk oplevelse i sig selv på turen hele vejen op til taget fra opgangen med de fine velbevarede træudskæringer.   De fleste af tagudsigterne går igen i lejligheden på 3.sal, hvor vores tagmus nok kommer til kort i beskrivelserne af den moderne livsstil der er rykket ind på matriklen, og nærmere leder tankerne hen på en rå neworkerlejlighed med juletræshøjt til loftet. Men udsigten til tivolis forlystelser er pærekøbenhavnsk, lige som solens stråler der fra eftermiddagstid rammer altanen og bliver hængende til byens tage farves røde og dens puls falder en anelse.  Man behøver ikke være en tagmus for at sætte pris på alt dette, men man har nok lidt rotter på loftet, hvis man ikke er solgt til stanglakrids over alt det hovestaden tilbyder set fra Trommesalen.