Der er ingen smalle steder her, heller ikke når det gælder udsigten til træerne i Frederiksberg Have, zoo-tårnet og den samlede stjernehimmel. Også fra badekarret. Tag lige den! 
 
Smallegade var som Bredegade oprindeligt en af de ’nederlandske’ gader, formentlig i landsbyen Solbjerg, der blev nedlagt ved etableringen af Københavns Ladegård i 1621, men mere åben, med marker på den nordlige side, mellem de spredte bygninger.I dag er Smallegade en naturlig forlængelse af livlige Gammel Kongevej men stadig mere åben – og lysere og luftigere end resten af det centrale Frederiksberg. Lyst er der også her øverst oppe i nummer 39, hvor solen gæster stuerne gennem de store dannebrogsvinduer med lyddæmpende termoruder, som også skærmer lejlighedens enestående bibliotek fra gadens lyde.
 
Enestående er selvfølgelig også den store altan, solens stamplads fra morgenkaffetid frem til skumringstimen hvor seks heldige gæster kan indtage en middag med fri udsigt til fugletrækket fra Frederiksberg Have. Måske i skyggen under markisen, når vejrguderne er i det ekstra lune hjørne. Og et mere romantisk hjørne end altanens bløde loungesofa under himlens stjernetæppe findes næppe på hele Frederiksberg. Ja nok ikke i hele dronningens København. Når hejrens knebren forstummer og Venus efter solens exit, som den første viser sig på himlen og byen sænker sin puls, farer også hverdagens bekymringer til vejrs og drukner mellem føromtalte fugletræk.
 
Natteravne kan med fordel blive hængende til Jupiter står op og bekendtgør at natten er ung og dagen i morgen ingen steder løber før ænderne snadrer på Andebakkestien og den første ølkapsel ryger af flasken på Café Svejk. Trods sin lidt tilbagetrukne attitude, står Smallegade ikke tilbage for at bidrage til pariserstemningen med sine populære spisesteder, som fx Sokkelund, hvor stambordsgæsterne soler sig i udefrakommendes lidt misundelige blikke. For hejren kender sin lus på gaden, og et vink med vingen er ikke en hilsen til hvem som helst.