Lyset stjæler nemt billedet her. Og de store smil og gæsternes næh’er og åh’er, skyldes ikke altid, et aldrig-før-set-bryllupsskrud eller værtens sans for gastronomisk nytænkning. Lyset har bestemt en finger med i spillet om den gode stemning. Og i det hele taget. Lyset, der får årstidens blomster til at rødme, æblerne til at sødme. Og hverdagens små lykkepust til at hænge i luften længe efter solen er gået ned bag terrassen.
 
Patriciervillaen, bygget i 1918, er pudset med indfarvet puds og har sortglaseret tegl og mansardtag over de regulære højloftede rum. Også her er det lyset, der er mester for den altid gode stemning og de indfald, der kommer dansende ind ad de buede døre over de originale gulve og forvandler væggene til kunstværker malet med lysets penselstrøg. Med havetrappe til den sydvendte terrasse, der helt ugenert, er centrum for husets symmetriske udtryk. Og naturligt midtpunkt for fællesskabet .
 
Haven er omkranset af gamle æbletræer, blåregn, japansk kirsebærtræ og andet, der er en fryd for både øje og gane. Også vejens (uofficielle) største figentræ, med frugter nok til at forsøde sommeren for hele nabolaget. I højbedene vokser rabarber og krydderurter, der pynter på tilværelsens lethed og de lange sommermiddage, som nemt kan trække ud under markisen. Selv på en regnvejrsdag.
 
I baghaven står vejens (officielt) største og smukkeste cedertræ, som hjem for en egernfamilie og et bredt udvalg af himlens fugle, blandt klematis og vindruer. Herfra er der adgang til husets underetage, med studenterkøkken og gulvvarme på badeværelset, er som skræddersyet til en indimellem utidig ungdom. Eller anden opbevaring, der kræver handle with care. Der er dog sjældent grund til humørsvingninger på matriklen badet i lys på den gammel lindetræsallé i hjertet af Hellerup.