En grøn symfoni mellem søerne
Når solsorten synger sommeren af, og vinden slår på strengene i de høje grønne træer, strejfer tanken én: er mon også egerne musikalske, når de knækker en nød i D-dur. Eller danser regndans på en flammende efterårsdag. Østervang er en grøn symfoni, mellem tre søer, der spiller rent hele året. I smuk harmoni med det gamle Frederiksdal, og Lyngby city, med sine franske toner og feinsmeckeri for viderekomne livsnydere. En lukket sidevej, tæt på gode skoler, hvor børnene frit og uforstyrret kan dirigere legen, og bygge huler i de gamle haver. I nummer 8, er der plads til rigtig mange. Både børn og huler. Ude som inde, oppe som nede, er der plads til at være mange. Der vil være familiefællesskabet, og stadig have rum til at trække vejret alene. Eller studere sneglen med huset på ryggen, på en nærmest uendelige rejse fra den ene ende af haven, til den anden. Haven, som minder mere om en park, hvor solen leger på terrassen fra den lyse morgenstund, og mirabellerne springer ud foran køkkenvinduet i den klassiske murermestervilla. Nok hedder det Kongens Lyngby, men i Østervang 8 er det altså familien, der sidder på tronen, og sætter tonen for et harmonisk liv i Det grønne område.