Nørrebro C har længe ligget i overhalingsbanen, når det gælder om at opfylde bytossede børnefamiliers drømme om ”både og” i stedet for ”enten eller”. De heldigste udvalgte kan sidde med benene oppe i karnappen med udsigt til yndlingsbænken ved Sortedamssøen. Eller blikket indstillet på uendeligt mens solen sætter byens grønne toppe i flammer, inden den lukker for dagen i den lille dovne gade bag det livlige torv. Her skal der det lange lys på for at få øje på andet end ænderne og de elskende hånd i hånd på stierne langs søerne, der måler afstanden til den nærmest genbo. Intet kan som en ubrudt horisont bringe sjælen i zen hos selv det mest fortravlede bymenneske. Eller glæden ved en københavnerlejlighed med klassiske plankegulve, fyldningsdøre og herskabsstuk. Tidsånden er stemt for fællesområder med plads til at familien kan samles med hinanden eller dyrke individuelle sysler. Og stemmer den, der hersker over komfuret for, er der intet til hinder for samle køkken og spisestuen til et sådant. Ja, selv på Nørrebro kalder vi det køkken-alrum. Fra stuen kan der holdes øje med familiens mindste på en legeaftale med naboforeningernes unger i ly af legepladsens grønt. Og skønt grønt er godt før øjnene er der jo så meget mere at komme efter i hovedstadens mest farverige bydel. Her hvor mangfoldigheden afgør, hvor cafebordet skal stå, og hvor godtfolk kommer langvejs fra for at se en Michelin-stjerne. Eller bare mærke stemningen. Er man selv noget af en tilflytter, kan man eventuelt iføre sig en lidt aparte hat for ikke at falde helt uden for det fredelige gadebillede.