For 150 år siden var der grangiveligt ikke tid til at sidde i egen gårdhave med solen i øjnene, morgenkaffen i hånden, fuglekvidder i ørerne,  fødderne oppe på teaktræsbordet, og kig til Søerne. Kartoffelrækkerne var bygget som hjem til arbejdere, med tre familier i hvert af de karakteristiske byhuse. I dag er det en landsby i hovestaden befolket af heldige kartofler. Børnefamilier, der vil bo i eget hus, midt i byen, nyde et unikt nabofællesskab, uden at give afkald på fred og ro.
 
De 150 år gamle trappetrin i oasens nummer 56, bærer på hele husets historie fra funktionelle arbejderboliger med das i gården til et moderne enfamilieshus med ovenlys og velværerum. Arkitekten har renoveret omstændigt, men omsorgsfuldt med respekt for husets karakter, det originale håndværk og med et skarpt materialevalg, der balancerer historiens gang på matriklen. Køkkenet er, ikke overraskende, husets sociale samlingspunkt, indrettet med plads til børneleg, gæstesnak og store armbevægelser i det veludrustede gourmetkøkken, der flirter med Michelin-stjernerne.
 
Solen er også en god ven af huset, der dagligt kigger ind gennem de mundblæste vinduer, og hygger sig på 2.salens store luftige rum, hvor byens puls føles langt, langt borte, når tiden forsvinder til himmels bag tagvinduerne. Atmosfæren på vejen bærer præg af den tætte afstand til Søerne, her er let og luftigt, og selvom hovedstaden aldrig sover, er der altid hvilepuls i Webersgades nabofællesskab og søndagstyst, når døren til matriklen lukkes. Og er der et enkelt trappetrin, der stadig knirker, er det helt bestemt af fryd.