Den velkendte vending ”Lad der blive lys" som Vorherre udtalte på skabelsens første dag, må være blevet gentaget, da villaen i 1914 blev opført til to heldige familier. Herligheden faldt i Herrens jordiske repræsentanters smag, og den herskabelige villa var således i årene 1948-82 præstebolig for Helleruplund Kirke og husede efter sigende også sognegård med konfirmandstue. 
 
Da menigheden flyttede ud, blev de to oprindelige villalejligheder retableret, men med alle de herskabelige detaljer fra husets fine stuer bevaret intakt. Lyset strømmer stadig ind i de højloftede rum gennem de store vinduer, som giver solen frit spil på den smukke, gamle sildebensparket. 
 
Sjælen fra storhedstiden sidder i væggene, i døre og karmes fine udskæringer, og i stukken, der sågar pryder badeværelset til erindring om, at dette i fordums tid var en del af herskabets Herreværelse.
 
Lejligheden afspejler historisk storhed i alle rum, ikke mindst hyggekarnappen, der bringer udelivet ind i lejligheden, nøjagtigt som den solbeskinnede stue og den lukkede veranda med trappen, der på smukkeste vis leder direkte ud i den private sydvendte have. 
 
En duft af salvie, rosmarin, citronmelisse og timian blander sig med ældre roser, rododendroner, hindbær, ribs og figner. Et yngre, yndigt æbletræ danner en lille skyggekrog på den sydvendte terrasse. Der er også plads til boldspil, soppebassin og solbadere på den plæne, hvor børn kan lege og færdes som vorherre har skabt os uden løftede nabobryn. 
 
Hvad man ikke formåede i 1914, er der selvfølgelig rettet op på i dag, så ingen herskaber skal forsage luksus og mere moderne bekvemmeligheder som snedkererede møbler, indbygget dit og dat med matchende messing. Formår man ikke at gøre Quookerens vand til vin, er her også indbygget et lille vinkskab. En diskret, men dog vigtig finesse. Detaljer som walk-in, gæstetoilet, og vinkælder er prikken over i’et, men også viktualierum, vaskerum og kælder med en hulens masse opbevaringsplads, garage og skur er værd at bide mærke i. 
 
Herligheden ligger midt i børnefamiliernes paradis - lige der, hvor vejen slår en bugt – skærmet mod støj og hurtigkørende biler.