11 små gader med husrækker, der ligger som kartoffelbede mellem det tidligere voldanlæg Østre Anlæg og Sortedamssøen. De 480 huse i Kartoffelrækkerne blev bygget i perioden 1873-89, og var op igennem 1900-tallet typisk to og tre-familiehuse med et gennemsnit på otte personer pr. hus. Fra 1970´erne blev det muligt at sammenlægge de små lejligheder til enfamiliehuse og i dag er de fine, gamle byhuse for heldigeste københavnerne.
 
Nogle er naturligvis heldigere end andre, og en heldig kartoffel i rækken i Webersgade, er nummer 12 med sin genkendelige buste på facaden og alle de gamle, velbevarede detaljer. Funktionalismens arkitekter regnede ikke disse huse for noget, mens nutidens arkitekter i høj grad har taget Kartoffelrækkerne til sig; Jan Gehls mange referencer hertil og Bjarke Ingels direkte inspiration til fx til 8-tallet i Ørestaden.
 
Indenfor murerne her, binder den oprindelige trappe huset sammen på smukkeste vis. Alle husets etager vidner om velbevaret originalitet, og den åbne pejs i køkken-alrummet er endda så original, at den optræder i en bog om emnet. Køkken-alrummet har også snedkerkøkken i amerikansk valnød fra Unika-snedkeriet med bl.a. Fisher & Paykel double DishDrawer og en Witt Down-Draft emhætte. Og bedst af alt: direkte adgang til den store terrasse, der lægger udendørskvadratmeter til det gode byliv og et solnedgangskig til søerne på en højsommerdag. 
 
Første salen har svensk porcelænsovn, fransk altan, indbygget bogreol, og naturligvis stadig den smuksvungne trappe op til husets øverste etage med bl.a. det snedkermøbelrede badeværelse.
 
Kælderen har synlige bjælker og toilet & brusebadeværelse. Outline-vinduerne mod gaden holder byens leben i ave og giver rolig nattesøvn, ligesom rækkernes gader er dedikerede til leg, loppemarkeder og nabohygge. Og uden for den heldige kartoffelmatrikel er alt, hvad by-hjertet begærer inden for få hundrede meters afstand.