Landsbyidyl i Dronningmølles gamle smedje
Smedevej er opkaldt efter den gamle landsbysmedje der havde til huse i nummer 5 i Villngebæk. Fra den stråtækte idyl betjente smeden de omkringliggende gårde, og det der dengang var en glødende esse, er i dag familiens samlingspunkt i et moderne køkken-alrum. Ja, alt her så smukt som i gamle dage med fritliggende bjælker, loft til kip og udsigt til den brostensbelagte gårdhave, hvor utålmodige hestehove ventede på at blive skoet da farfar var ung. Den gamle smedjes røde fliser sad dengang i stalden, der nu er stue, og heldigvis byggede smeden en svalegang, der kunne forbinde ejendommens bygninger og haven på smukkeste vis. Haven er alles øjesten, med klematisstien der blomstrende forbinder forhaven med baghaven. Solen, der står op over den ene mark og får en anden til at rødme, når den forsvinder i vest. Havens gamle roser rødmer blot man kigger på dem, og buksbommen står snorlige og hylder foråret. Her er tusinde af grunde til at falde i romantiske staver og glæde sig over en lomme af fredsommelighed, året rundt, i det nordsjællandske sommerland. Naboerne er inkarnerede dronningmøllere og unge børnefamilier, der har forladt storbylivet for landsbyidyl med en god logistik. Fra smedens smørhul mellem Hornbæk og Gilleje er der fem minutters kørsel til det meste; gode indløbsmuligheder, cafeer, strand & havneliv, skole og institutioner. Og skulle det hele blive lidt for zen er der blot 40 minutter til Københavnstrup.
Smedevej 5, Villingerød, 3120 Dronningmølle
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Michael Bjørn
- Partner, Ejendomsmægler, MDE
- E: michael@bjornbyskov.dk
- T: 40 19 00 91