Hellerup forever
Upstairs & downstairs 2900 C, med solen som vidne fra morgen til aften og udsigt til Øregårdsparkens kastanjetræskroner. Parken, der blev anlagt af den franskfødte arkitekt og havearkitekt Joseph-Jacques Ramée i 1806, og skulle danne ramme om landstedet Øregaard, er i dag et yndet tilflugtssted for store og små hellerupborgere. Og en prægtig vægkalender i en klassisk herskabslejlighed, hvor bladene kan vendes i takt med, at parkens træer skifter ham. Det er alt for nemt at falde i staver i karnappen, når et snefnug daler fra himlen og der er 180 graders udsigt til Hellerups herligheder.
Den originale stuk og resten af gulvklokken til hidkaldelse af tyendet, vidner om, at der var engang, hvor der var forskel på upstairs & downstairs i det bedste af Hellerup. I dag er det ejendommens elevator, der viser vejen mellem oppe og nede på Strandvejen, hvor også nye altaner er på vej. Naturligvis under skarp overvågning af ejerforeningens æstetiske blik, der fordrer, at vi stadig holder på Hellerup-formerne.
Haveforeningen holder på at dyrke krydderurter og holde juletræsfest på de fælles arealer i baggården, og mange i nabolaget holder af tage den korte tur til sundet og springe ud som vinterbader. Og så er der dem, der bare holder af at følge årets gang gennem store ruder fra øst til vest i Hellerup med benene oppe og noget varmt i koppen.
Strandvejen 130D, 3. tv., 2900 Hellerup
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Rasmus Vorre
- Ejendomsmægler, MDE - områdechef Gentofte
- E: rasmus@bjornbyskov.dk
- T: 20 35 05 20
-
Christian Byskov
- Partner, Ejendomsmægler, MDE
- E: christian@bjornbyskov.dk
- T: 20 54 29 29