Hvor enden er god, er alting godt
EJENDOMMEN UDBUDES I BUDRUNDE. Ejendommen udbydes i budrunde efter reglerne i Budbekendtgørelsen. Fristen for at indgive bud skal ske senest d. 18 januar 2022 kl 12:00 . Kuverten skal afleveres hos Ejendomsmægler Bjørn & Byskov på Strandvejen 175 - 2900 Hellerup.
Hellerup for de heldige, der vil have mest sol, den største have og udsigt til det grønne. Endehuset i den geniale rækkehusbebyggelse, der i sin tid blev opført til erhverv af Haldor Topsøe, er absolut det mest attraktive. Både når det gælder beliggenhed, størrelse og stand, er nummer 71A, en ener i rækken af røde mursten og sprossede vinduer, der gæstfrit tager imod lyset fra syd.
Nemt er som bekendt bekvemt, og her er livet easy like a Sunday morning. Hver dag. Her er bad & toiletter på alle tre etager, forbundet af den originale trappe, her er brede, lyse plankegulve, i rå kontrast til køkkenet klædt i mørk eg og marmor. Her er loft til kip på øverste etage, og på den nederste er der plads til gæster eller store børn med behov for eget bad og privatliv.
Fra stuen er er der udgang til terrassen og den lille nemme sydevestvendte have med udsigt til Vemmetofte Allés villapark. Og ikke mindst adgang til de fælles naturskønne arealer med plads til leg, gamle æbletræer, store rododendron og rosenbuske, der kan nydes helt uden selv at få jord under neglene. Kvarteret er børnevenligt, tæt på gode skoler og det bedste af Hellerup & Gentofte. Hvor enden er god, kan et nyt, nemt boligliv tage sin start.
Baunegårdsvej 71A, 2900 Hellerup
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Christian Byskov
- Partner, Ejendomsmægler, MDE
- E: christian@bjornbyskov.dk
- T: 20 54 29 29