Solgt

Drømmer jeg eller er jeg vågen?

Hvis Ludvig Phister, 1800-tallets mest fremragende Holberg-skuespiller, var vågnet op i nummer 35 på den vej, han har lagt navn til, ville han som Jeppe, knibe sig i armen. Er det teater eller virkelighed? Med ægte vantro ville han sætte sine fødder på den glatte sildebensparket i lys eg fra Hørning Parket og stirre på de indbyggede skabe, lægge nakken tilbage og beundre den originale stuk. Han ville kigge ud af de sprossede vinduer og tænke, han var vågnet op i paradis på jord.  
 
Phistersvej, måske Hellerups hyggeligste vej, er heldigvis fra denne jord og virkelighedens verden. Og skønt arkitekt Johannes Gades drømmevilla er opgraderet til en 2021-families ønsker, mærker man historiens æstetiske vingesus i alle kroge og hjørner bag den fine blåregn på den sartgule facade.
Måske balletmester August Bournonvilles barnebarn, der boede her i 20’erne, har siddet i havestuen mod syd og kigget på roserne slikke solskin og æbletræet i blomst. Haven i dag er stadig på park-niveau, og matriklens mindste kan flytte ind i det flere meter høje legehus, skjult i buskadset bagerst i haven. Orangeriet med indlagt vand og håndvask er den ideelle legeplads for grønne fingre og kreative hobbyister.  
 
Går vi indenfor igen i Jeppes fodspor, opdager vi, at det faktisk er muligt at få alt, hvad hjertet begærer. I hvert fald, hvis der står to badeværelser og fire toiletter med Ølandsklinker og Vola armaturer, Snedkerkøkken fra Kitchen Tailor og Lacanche komfur på ønskelisten. Og på bonuslisten står også pejsestuen med karnap og PH-pejsen. Underetagen har mere end 2,4 meter til loftet, varme i ølandsklinkerne, karbadeværelse, fuldt udstyret køkken og gildesal. Herfra er der er adgang til vinkælderen, der nok kan få selv baronen til at løfte et øjenbryn.  
 
Lader vi dagen slutte i biblioteket med udsigt til Gades tvillingehus på den anden side af vejen, er det fristende med en afsluttende replik frit fra eventyrernes verden: Lille hus på vejen dér, hvem er den heldigste af tvillingerne her …

Vis kort

Phistersvej 35, 2900 Hellerup

Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet.

Michael Bjørn & Christian Byskov

Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.

Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.

Vis kort

Kontakt os

    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Plantegning