Charlottenlund-hybel med udsigtsaltan
Her er ude & inde næsten hip som hap. Med 18 kvadratmeter sydvestvendt skydedørs-altan og store vinduer i fuld lejlighedslængde, vokser udsigten til Ordrup Park nærmest ind i den lyse stue. Her er perfekt til den, der holder af at bo alene, og plads nok til at to, der drømmer om at blive tre, får den bedste start på boliglivet.
Det er lejlighed med fokus på nemhed og livsnydelse. Totalt renoveret, både ude og inde, med ny lærk på altanen, egetræs gulve indendørs, sprit nyt el, nyt skarpt HTH køkken og stort badeværelse med armaturer i gun-metal og alle hårde hvidvarer i Siemems.
Her er elevator, p-plads og en beliggenhed, der siger spar to til både forretningsstrøg og det grønne liv. Tæt på butikker, cafeer, sundet & skoven, og vis a vis parken, der forbinder Ordrup og Charlottenlund kan tilværelsen leves med lethed og udsigt til det hele .
Ordrupvej 108, 3. mf., 2920 Charlottenlund
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.