Smørhuls-Lyngby med skovsø i baghaven
Der er magi i luften, når land møder bymidte for enden af en blind vej med skovsø i baghaven. Med udsigt til salamandere, småfisk på spring og andepar der bygger reder til det dunede afkom, kunne vi lige så godt befinde os med Alice i Eventyrland eller på ryggen af en gås i Niels Holgersens forunderlige rejse. Men nu befinder vi os altså i Kongens Smørhuls-Lyngby, blandt kvækkende frøer, egern i køkkenvinduet, pindsvin i brændeskuret og mikkelræv der næsten dagligt lægger vejen forbi haven. Og så alligevel tæt på alt det, en velfungerende bymidte kan tilbyde den moderne familie.
Her er der er ingen kompromiser mellem livet i skov & midtby, æstetik og bekvemmelighed. Den arkitekttegnede villa er renoveret under hensyn til det oprindelige udtryk, med den moderne livsstils kvaliteter og fordele.
Her er naturlige hyggekroge ude og inde, der inspirerer til både fordybelse og leg på tværs af generationer. Ikke mindst søens stensætning, bygget op med sten fra matriklen, er en yndet plads til en stille morgenstund eller samlingspunktet for festivitas og skumfiduser fra bålfadet.
Den lange indkørsel fører til dobbelt carport og havens swimmingpool har modstrøm, hvis der skal trænes biceps i stedet for at lege. Foldedøren fra spisestuen ud til øverste terrasse kan åbnes helt op, så ude og inde går i ét og forlænger følelsen af sommeren. Stuens gennemgående pejs trækker i hyggegenet, når bladene falmer og livsnyderiet flytter længere indendørs. Her kan man så smide sig i husets bedste øreklapstol og glæde sig over den nye sildebensparket, i alle de rum hvor det oprindelige var lagt. Fliserne med varme i gangen glæder alle bare tæer, og overalt i huset må man glæde sig over de nye, vanedannende bekvemmeligheder, der passer så fint ind i det originale udtryk.
Alt el er nyt, med hovedafbryder til alle stikkontakter ved døren i alle rum. Magelighed er i sandhed vanedannende og skønhed sundt for øjet. Vintermørket falder aldrig rigtig tungt her, hvor nye kupler spreder ovenlys og D-vitaminer rundt omkring i huset. Det er heldigvis ikke altid, at noget er for godt til at være sandt. Og det er Nybrovej 290, et glimrende bevis på.
Nybrovej 290, 2800 Kongens Lyngby
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Christian Byskov
- Partner, Ejendomsmægler, MDE
- E: christian@bjornbyskov.dk
- T: 20 54 29 29