Solgt

Sommerhusidyl. Som i et eventyr.

Når vinden hvisker i birketræerne og dagens sidste lys spiller i de sprossede vinduer, siges det, at det er Vejbys troldemor, der synger godnatsang for sine små, bag den store eg. Måske er det bare en side i et eventyr, men sikkert og vist er det, at denne eventyrlige bjælkehytte, efter norsk forbillede, kunne tage patent på dansk sommerhusidyl. En lille grøn skovplet i strandland, med privat trappegang til Kattegats blå bølger. Sommerhuseventyret, der startede tilbage i 1965 har fået kærlige hænder, indenfor som udenfor, omgivet af en helt ny terrasse, hvor både sol-og skyggetrolde finder plads til at nyde den naturskønne, ugenerte hjørnegrund.  
 
Den eventyrlige stemning fortsætter hele vejen gennem huset, der er totalt renoveret med øje for bekvemmelighed uden der er givet køb på det oprindelige udtryk. Mange fine detaljer som fx fritliggende bjælker, hyggekrog med slagbænk og brændeovn er bevaret, og her er etableret nyt køkken-alrum, som et herligt samlingspunkt for ærtebælgning og bærsyltning. 
 
Alle gulve er nye, køkkenet er nyt med messinggreb, Corian-bordplade og hårde hvidvare fra Gram. Indretningen er gennemtænkt med blik for lysindfald og hyggehjørner og gode sovepladser til en hel familie. På grunden er der også garage og et udhus, der kan anvendes som værelse til ekstra sommergæster.   
 
Vejby er et postkortet fra det danske sommerland, når det er mest idyllisk, dovent og fredeligt. Med havet for enden ad trappen og nabobyen Tisvildes restauranter og mange aktiviteter lige om hjørnet, kan alle leve ferielykkeligt her. Men hvad skal eventyrhuset i Vejby hedde? Det kan du bestemme, hvis du flytter ind til troldefamilien bag den gamle eg.

Vis kort

Midgårdsvej 1, 3210 Vejby

Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet.

Michael Bjørn & Christian Byskov

Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.

Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.

Vis kort

Kontakt os

    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Andet
    Plantegning