I øjenhøjde med toppen af D’Angleterre

Skønt placeringen er i Københavns absolutte centrum, bliver fornemmelsen af Marais-kvarteret nok kun tydeligere i selveste Byernes by. Med Chanel som nabo og hotel D’ Angleterre som genbo, duften af café au lait og sprøde croissanter fra de nærmeste gadehjørner, er det kun lyden af le française der mangler, for at fuldende følelsen af at være lige midt i Paris.
Og det er næppe nogen tilfældighed, at det netop er ejendommen i Hovedvagtsgade, der har været forbillede for kvarterets oprindelige inspiration i den franske hovedstad. Nr. 4 blev opført i 1879, mens nr. 6 blev opført i 1872-1876. Femetages bygninger, pompøst udsmykket med stuk og flere pilastre. Den flittige brug af stuk skyldes formentlig, at selskabets bygningskyndige rådgiver Ferdinand Meldahl var stærkt inspireret af Napoleon 3.'s Paris.  
 
Oppe under taget i Hovedvagtsgade 4 fortsætter pariserstemningen med fine paneler, nye ovenlysvinduer og ikke mindst de smalle, hvidlakerede smedejernsvinduer mellem stue, køkken og gang.  Dørene er specialdesignede med ovale ruder og de custom made møbler fremstillet af Blendwerk. Nok er æstetikken fransk, men dansk snusfornuft er ikke at foragte, og således finder du, at bogreol, garderobeskabe og skænk allerede har fundet deres plads, når du flytter ind.
 
Det ny renoverede badeværelset har udsigt til byens tage og himmelen over hovedstaden fra brusebadet, marokkanske klinker på gulvet, og er også møbleret med løsninger fra Blendwerk. I det gastronomiske hjørne vil gourmeten slå hænderne begejstret sammen over den store induktionskogeplade fra Siemens, de stilrene køkkenskuffer fra Invita. Og ikke mindst den effektive, fjernbetjente emhætte med direkte udtræk, der vil høste anerkendende blik fra den professionelle køkkenskriver. Fransk som dansk.  
 
Lejlighedens naturlige samlingspunkt er den delvist åbne stue i forbindelse med køkkenet. Her er svimlende ovenlys, brændeovn og høje vinduer med specialbyggede udsigtspladser, der er svære at få sendt gæster hjem fra, når de fordyber sig i livet under dem på Kongens Nytorv og Nyhavn. Det ene af lejlighedens værelser har walk-in closet, ligeledes med ovenlysvindue, og udsigt til D’Angleterre. Danmarks, måske flotteste udsigt, kan du opleve nytårsaften fra det flade københavnertag, når festfyrværkeriet fra Tivoli eksploderer på himlen over skibene i Nyhavn og Marmorkirken med byens tårne som kulisse. 
 
Københavns centrum har så meget, som ingen andre hovedstæder har, med sine havnebade, cykelbroer og torvefællesskaber, altid indenfor rækkevide. Hvis du vil bo i et internationalt miljø med udsigt til byens altid bankende puls fra første parket, og hovedstadens bedste tilbud for din gadedør, uden at give køb på privatlivets fred, finder du dit eget paradis her. Ikke i Paris, men i Hovedvagtsgade eneste ejerforening med beboelse. Øverst oppe i byens magiske luftlag. Merci beaucoup.

Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet.

Michael Bjørn & Christian Byskov

Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.

Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.

Kontakt os

  • Michael Bjørn

  • Ansvarlig indehaver / Partner, Ejendomsmægler, MDE
  • T: 40 19 00 91
  • M: 40 19 00 91

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale