Mellem skovkanten og vandkanten
Med en beliggenhed som denne bør det ikke kunne gå galt. Og det gør det heller ikke. Akkurat lirket ind mellem skoven og sundet repræsenterer denne luksuslejlighed en unik mulighed i den rigtige ende af Skodsborgparken.
Historien om Skodsborg udspiller sig på tværs af århundrederne. Skodsborg var Frederik 7. og Grevinde Danners foretrukne ressort, og måske derfor hersker stadig en særlig respekt for området. Omgivelserne er fredet, og den lille, naturskønne kile mellem hav og skov bliver derfor aldrig større. Lejligheden er blandt de få helt store boliger i Skodsborgparken, hvor der ikke længere gives tilladelse til at slå lejligheder sammen. Glæd jer således over de mere end 200 m2, der indfrier sine egne succeskriterier med kompromisløs tæft.
Det sublime panorama over Øresund er helt bogstaveligt kun én side af sagen. To af boligens sammenlagt fire altaner peger nemlig mod vest, hvor I har kilometervis af nordsjællandsk urskov lige foran jer. Det attraktive materialevalg pendulerer taktfast mellem eksklusiv elegance og afdæmpet autenticitet, og blikket ledes kontant ud mod naturens teater, der udspiller sig i kulissen på den anden side af vinduerne.
De store leverum er belagt med sildebensparketgulv, mens smukke, sandfarvede fliser føjer et rustikt strejf til lejlighedens indbydende baderum. Tilsvarende er der valgt kvalitetsinventar fra uno form, hvilket udgør et moderne kompliment til de skønne stuer, der væves sammen af franske døre og tilmed byder på en smagfuld pejs med marmorforsats og kobberkappe. I har dertil brugsret til den fælles strandgrund, og selvom den kongelige kølvandsstribe for længst er drevet ud i Kattegat og herfra skyllet videre mod Nordsøen, kan I stadig ane omridset af historiens store spillere.
Skodsborgparken 62, 4. th., 2942 Skodsborg
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Michael Bjørn
- Partner, Ejendomsmægler, MDE
- E: michael@bjornbyskov.dk
- T: 40 19 00 91