Hole in one i Holte
Bedre beliggenhed i Holte findes næppe, hvis I er glade for naturen, både den i egen have for enden af en blind vej, lige op ad Kirkeskovene. Og den lige ude for døren. Overdådig og fuld af aktiviteter for både børn & voksne. Det første der møder dig, når du åbner gadedøren til Pilekæret 8, er udsigten til Lauritz de Thurahs barokhaves gamle allé med frugttræer. Æblerne bruges den dag i dag i Gl. Holtegaards æblecider, der blandt andet sælges i butikken. Søllerød Golfklub er så tæt på, at du ikke behøver en caddie til at bære køllerne, og bare et golfslag derfra finder du Langkæret. Formentlig Danmarks ældste og smukkeste fiskesø, der ligger som en blinkende perle i det kuperede nordsjællandske landskab, præget af istidens moræner og mange dødishuller. Æbler finder du også på Mariehøj Naturlegeplads, der ligger midt i en æbleplantage og har aktiviteter nok for børn og barnlige sjæle til en hel vinterferie. Og som appelsinen i turbanen for de hesteglade er Holte Rideklub bare en mindre galop fra huset, og en sejltur fra Vedbæk Havn er også inden for rækkevidde.
Inden for egen matrikel kan du glæde dig over både en større forhave med nyplantet laurbærhæk og en stor baghave med plads til leg og hyggehjørner. Her er lagt nye fliser i indkørslen og carporten har plads til tre biler. Overalt fornemmer man naturens nærhed, og det er nærliggende at spørge, om det er et hus med terrasse eller en terrasse med hus, der har grundens bedste placering i forhold til solen. Stor er terrassen i hvert fald, og et godt bud på et yndet opholdssted med solskinestimer fra middagstid til solen forsvinder bag bakkerne. Sollyset følger helt med ind i de lyse, store stuer, der har plads til både mange gæster og albuerum til hele familien.
Villaen er i det hele taget snusfornuftigt indrettet med fokus på det gode, nemme familieliv og rummelige værelser til alle. Her er gulvvarme over det hele, bortset fra i et par soveværelser. I det største soveværelse, med udsigt til terrassen, er der fornylig installeret et klimaanlæg, du vil sætte pris på sommervarmen. Miele-parken med køl & frys, vask & tør er installeret i maj, vinkøleskabet er fra Vestfrost, og der er quooker i både køkken og bryggers. Fra bryggerset er der også udgang til lille terrasse, der gør det nemt at grille året rundt.
Uanset om du stiller golfkøller, fiskestænger eller ridestøvler i entreens indbyggede garderobeskabe, er det svært at finde noget, der ikke er perfekt her. Både indenfor og udenfor Pilekæret nummer 8.
Pilekæret 8, Gl Holte, 2840 Holte
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Christian Byskov
- Partner, Ejendomsmægler, MDE
- E: christian@bjornbyskov.dk
- T: 20 54 29 29