Villaherlighed med lys og mere lys
Da herren i tidernes morgen tændte lyset over Ordrupvej, var han yderst gavmild, da han nåede frem til nummer 148. Arkitekten var ikke mindre karrig og lod solen strømme ind fra alle sider på førstesalen i den store funkisvilla fra 1934. Han sørgede også for to badeværelser og rum nok til, at selv en børnerig familie kan leve i fordragelighed, og han forlængede hele herligheden med to solrige altaner. Villalejlighedens værelser er store og regulære, her er højt til stuklofterne, franske døre, flotte plankegulve og sildebensparket. Store skydedøre er det eneste, der skiller det stilfulde køkkenalrum fra den sydvendte altan og udvisker grænsen mellem ude og inde. Her står solen op og bliver helt til spisetid, og hvis man er sulten efter mere sol, kan man passende rykke ud på lejlighedens anden altan med udsigt til alt det grønne og himlens blå. Altanen har trappe direkte ned til lejlighedens private, lukkede have med solterrasse og skyggefulde kroge under de gamle træer. Her findes også lejlighedens eget have- og cykelskur.
Kæmpekælderen, der deles med underbo, har fælles vaskerum og opbevaringsrum til haveredskaber m.m. og ellers råder ejer selv over vinkælder og to store værelser, hvor teenagere eller gæster med fordel kan placeres. At denne villaherlighed er en lejlighed, kan være svært at forstå med så meget plads, privat råderum og dobbelt op på altaner. Men sandt er det, og sandt er det også, at solskin kan du altid finde her, når vejrguderne er i det lune. Uden for havelågen finder du alle Charlottenlunds fortræffeligheder, Bernstorffsparken, Dyrehaven, institutioner og skoler, og hvad der ellers hører til det gode familieliv.
Ordrupvej 148, 1., 2920 Charlottenlund
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Christian Byskov
- Partner, Ejendomsmægler, MDE
- E: christian@bjornbyskov.dk
- T: 20 54 29 29